Formål

Den længere og varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning.

Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagopdelte undervisning. Det kan fx være varierede og differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Den understøttende undervisning skal som den fagopdelte undervisning bidrage til at styrke elevernes faglige niveau.

Fysisk aktivitet er en vigtig del af undervisningen - man lærer bedre, hvis man bevæger sig. Når vi for eksempel hopper bogstaver og tal, opdager børnene slet ikke, at de lærer noget, fordi det foregår gennem leg og fysisk aktivitet.

Dette går ind og påvirker følgende elementer:

Forbedre elevernes helbred og fysiske velvære når de bevæge sig regelmæssigt.
Fysisk aktivitet behøver ikke at være anstrengende for, at man opnår sundhedsmæssige fordele.
Fysisk aktivitet har mange positive effekter på kroppens funktioner. Virkningerne på hjerte, hjerne, kredsløb og muskler har i mange år været kendt. Det er også værd at bemærke motions positive indflydelse på stofskiftet og på hormon- og immunsystemet.
Fysisk aktivitet medfører socialpsykologiske gevinster i form af livsglæde, overskud, social trivsel, selvtillid og handlekompetencer, endvidere er det bevist, at der er en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive processer, som forudsætter læring hos børn.
Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen. Fx motion og bevægelse i skolen, bevægelse i hjemmet, aktiv transport, forskellige former for lege m.m. Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for aktivitet/motion, hvor pulsen stiger, og hvor du kan tale med andre imens. Eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet: cykle og gang til og fra skole, lege i skolegården, gå på trapper, spille rundbold og andre former for motionsidræt.
Fysisk aktivitet af høj intensitet kan være planlagt træning/fysisk aktivitet, der gennemføres to gange om ugen af 20–30 minutters varighed for at forbedre og/eller vedligeholde kondition.

Vi skal altså meget gerne går fra stille siddende, let aktivitet til moderat, fysisk aktivitet. Her kommer de aktive timer ind, vi vil igennem en anderledes måde at tilrettelægge undervisningen på, højne elevernes faglige, fysiske og sociale kompetancer.

””Det anderledes” kan gøre undervisningen attraktiv på flere måder - dels kan det være med til at ryste elevernes visheder og derved udfordre deres stereotype forestillinger, og dels kan ”det anderledes” virke motiverende og spændende for alle elever uanset køn, da fokus er rettet mod et fælles ukendt tredje, hvorfor deres forudsætninger i den henseende vil være de samme.”

Eftersom den nye folkeskolereform pr. august 2014, kræver at indeholde motion, bevægelse samt fagligt understøttende timer i samtlige fag, har vi udviklet et koncept, som har til formål at hjælpe skoler såvel som lærere og pædagoger godt i gang.

Der er et stort behov for hjælp med det strukturelle for skolerne generelt samt en tydelig gennemgang for udførelsen af disse timer i praksis for hver enkelt lærer og pædagog.

Vores IT-platform er udviklet til at hjælpe skoler, lærere samt pædagoger godt i gang med denne del af den nye folkeskolereform. Således vil alle føle sig trygge og godt klædt på til den kommende opgave.

”Når vi i undervisningen, skal igennem en masse forskellige aktiviteter, er det fordi, vi skal erfare og lære noget, det er ikke bare for at få tiden til at gå. Eleverne skal opleve og erfare flere forskellige arenaer.”

Med disse skiftende arenaer - aktiviteter om man vi l - styrker man flere af elevernes kompetencer, eksempelvis de sociale-, kropslige- samt faglige kompetencer.

De basale mønstre dannes i barndommen gennem erfaringer med forskellige sociale processer. De handler ikke kun om at blive belært af andre, det handler også om at kunne lære andre noget, samt at kunne handle sammen. Vi skal fremadrettet have - endnu - mere fokus på at bringe vores elever i situationer, hvor de lærer at se og analysere forskellige sociale samspil - hvor de lærer at indgå i dem, forandre dem eller forlade dem. Igennem dette samspil med omgivelserne tilegner eleverne sig viden, normer samt værdier og lærer at fungere i det sociale liv.

Det er indenfor dette felt, muligt at gøre undervisningen mere eller mindre åben - at gå fra at imitere underviseren - den såkaldte mesterlæring, til at arbejde helt åbent med de æstetiske processer, hvor det er eleverne, der er de skabende.

Vi ønsker at skabe ro og tryghed omkring dette område af den nye folkeskolereform, vi stræber efter at klæde ledere, lærere samt pædagoger godt på til opgaven - at kunne frembringe glæde, energi og begejstring til undervisningen, og slutteligt har vi et håb om, at disse timer med vores hjælp, kan blive en naturlig integreret del af den danske folkeskole.